Rejseblog: Colombia

Cartagena, Colombia 6. april 2010

Saa blev det endelig tid til en opdatering fra sydamerika. Siden sidst i Venezuela er der sket en del, og landet hedder nu Colombia = meget meget bedre. Her er befolkningen nemlig ikke konstant i frygt for landets undergang og skruppelloese praesidenter der koerer oekonomien i saenk. I Colombia gaar det godt, endda visse steder rigtig godt. En kort sammenligning viser at hvor Venezuela har 70.000 turister om aaret har Colombia langt over 2 mio. Og her er vitterligt ogsaa groennere, paenere, roligere, mere indbydende og fyldt med glade mennesker. Takket vaere et amerikansk-stoettet initiativ med massiv indsaettelse af politi og militaer er der efterhaanden soerget for at alt hvad der hedder guerilla og paramilitaer er skubbet godt og grundigt ud af byerne og saa vidt man kan laese er deres indflydelse ogsaa paa retur selv i de afsides jungle-omraader (tjek evt. Et kort over colombia, halvdelen af landet er nemlig KUN jungle, den anden halvdel er her hvor folk bor). Der foregaar vist stadig nogle ret slemme ting omkring i landet (og det er stadig verdens nr. 1 producent af kokain) men generelt er stemningen god og forhaabningerne hoeje i befolkningen. Saa enhver bekymring om terror og raedsler i dette tidligere meget krigshaergede land er i oejeblikket heldigvis stort set ikke aktuelle. Man foeler sig IKKE i fare.



Kontrasten tilbage til Venezuela blev noget naer allertydeligst da vi passerede graensen mandag d. 15 marts om morgenen, hvor vi koerte med en taxa fra byen Maracaibo i Venezuela til Maicao i Colombia. Paa en koeretur der varede ca. 2 timer naaede taxachauffoeren at betale bestikkelse ud af vinduet til lokale politimaend der havde stillet tilfaeldige vejspaerringer op – og hold nu godt fast – 8 gange. Da vi tilgengaeld ankom til den colombianske side af graensen var der lutter god stemning, og efter endnu en bustur ankom vi til kystbyen Riohacha, hvor vi moedtes med to colombianske piger Isabel og LuzMary der boede der. Her var vi 4 dage som vi brugte dels paa bare at blive aklimatiseret til de Colombianske tilstande, hvor folk rent faktisk var venlige uden yderligere grund, dels pga. mindre komplikationer og en tur paa hospitalet med Soeren der kom til at stikke sin haand op i en metal-ventilator der hang i loftet paa hotelvaerelset. Med umiddelbar hovedregning og skQn paa stoerrelsen af rotorbladene kom jeg frem til at haanden maatte vaere blevet ramt med 90 km/t, saa ikke meget at sige til at det gjorde nas (og kraevede 3 sting *host*). Men vi klarede den, og dulmede choket med endnu et besoeg paa vores lokale favorit restaurant ”Pollo Tropical” (tropisk kylling), hvor de havde en gudsbenaadet hvidloegsdressing og en hel kylling med kartoffler til 32 kr. Soeren var glad igen :D



Herfra tog vi 3 dage ud til ”Cabo de Vela”, der er sydamerikas nordligste punkt, primaert beboet af de lokale stammefolk kaldet Wayüu. Ganske interessant sted. Fantastiske strande, som det tog 2 en halv time paa ladet af en jeep at komme til via grusveje, og der var absolut kun hytter bygget af trae. Vi sov i haengekoejer og vores aftensmad var 2 hele hummere for den nette sum af 45 kr. Pr mand – hvilket fik Soeren til at overveje om det faktisk VAR paradis vi havde fundet. Og ved gud om ikke der saa midt i det hele paa stranden mellem fritgaaende geder og kaempekrabber var en internetcafe stablet paa benene af det lokale amt J meget maerkeligt.



Efter denne oerkenoplevelse vendte vi snuderne mod den mellemstore by Santa Marta og derfra til dykkerbyen Taganga, der ifoelge guiden var ”Gringo Paradise” – altsaa et sted fyldt med europaeere. Og ganske rigtigt, i den laekreste lagune med fantastisk badestrand fandt vi her intet mindre end 10-15 hostels fyldt med blegansigter og et endnu stoerre udvalg af restaurenter og dykkerskoler. Dertil ogsaa 5 bureauer med arrangerede ture til vores naeste store eventyr inkabyen Ciudad Perdida (The lost City). Efter et par naetter med rom og cola om aftenen, og herlige friskpresset appilsenjuice og havregryn med maelk morgenen derpaa koebte vi os en 6 dages Trekking-tur, og gjorde klar til at bestige det som nogle steder er blevet kaldt Colombias ”Machu picchu” (som er Perus stoerste turistattraktion, en forladt inkaby fundet omkring 1905 – den colombianske udgave ”Ciudad Perdida” blev derimod foerst fundet i 1972). Vi blev samlet op i en stoerre jeep, og blev del af en gruppe paa 12 mennesker inkl folk fra baade Australien, Belgien, England, Tyskland, Holland og en enkelt fra Colombia :)



Disse mennesker fulgtes vi saaledes med de naeste 6 dage gennem bjergene dybt ind i junglen i selskab med lokale colombianske guides, der alle kun talte spansk. Det var en rigtig fed tur, hvorfra vi heldigvis fik taget nogle gode billeder, og oplevet en masse fedt. Umiddelbart skal det lige naevnes at en saadan tur goeres bedst med mindst mulig oppakning – den havde Soeren og jeg ikke lige overvejet saa meget saa mens de andre klarede de 4-5 timers daglige hike-ture igennem til tider endda meget stejle og smalle jungle-stier med en lille skoletaske paa ryggen, havde vi vores gigantiske backpacks med alt for meget oppakning med. Sveden drev bogstavelig talt ned fra hovederne paa een efter blot 5 minutter saa det var nogle lidt lange gaature, men vi priste os lykkelige for at vaere nogenlunde tilvaennede fra militaerets feltmarcher :)

I selve junglen saa vi en masse spaendende dyr som firben, tucaner, kaempetudser, millioner af myrer, enkelte slanger, en skorpion og de stoerste humlebier jeg har set i mit liv (de ku hoeres paa god afstand). Altsammen lige noget man skulle vaenne sig til, men som egentlig til sidst blev en naturlig del af omgivelserne naar man gik gennem landskabet i 6 dage. Specielt firben blev jeg ganske gode venner med J Under nogle af overnatningerne havde vi god tid til at slappe af og bade i floderne, hvilket var helt fantastisk naar man bagefter blot kunne kravle op paa en stor sten og bare sol-toerre. Jeg blev enig med nogle af de andre paa turen at dette godt kunne komme paa top-10 over mest paradisiske steder vi havde vaeret paa jorden.



Da vi endelig kom tilbage til civilisationen i Taganga var vi godt traette og stoevede, saa vi tog et par dage mere her for at blive rene og klare til at rejse videre. Vi var nu godt inde i paasken, og det vil sige det frygtede uhyre i den spanske verden SEMANA SANTA var over os (= alle mennesker tager til kyst-byerne og holder ferie). Men det lykkedes at skaffe overnatning baade en nat i Santa Marta og derefter 3 naetter her i Cartagena hvor vi nu er. Cartagena er colombias absolutte turistmaessige flagskib, her er virkelig hoej standard af indretning, infrastruktur og sanitet (altsaa paa en colombisk skala). Det historiske centrum er under en kraftig restauration og her myldrer med restauranter med baade italienske, franske og japanske koekkener, mere eller mindre paa niveau med noget med kunne opleve i Spanien fx, bare til den kvarte pris! Vi spiste aftensmad i forgaars paa italiensk restaurant med dejlig vin, fin appetizer i form af krydderbroed og salat og laekker risotto til den fine sum af 55 kr. pr. mand :-o



Vi har stort set kun moedt glade og tilfredse mennesker her i Colombia, og det er ikke langt fra at vi kan tilskrive os turistministeriets faa aar gamle slogan: ”Colombia – El riesgo es que te quieres quedar” = ”Colombia – risikoen ved at komme her, er kun at du faar lyst til at blive”. Vi moedte en amerikaner der i oejeblikket rejser paa 14. maaned, og stadig ikke har brugt sine penge op, for som han siger: ”jeg bruger under en tredjedel af hvad jeg ville bruge paa at overleve hjemme i californien paa at bo her”. Maaske et lidt overdrevet udsagn, men det siger stadig noget om hvor stor forskellen er i pris, og hvis man bare holder lidt igen hernede kan man overleve for ingenting.



Jeg har ind i mellem en decideret fornemmelse af overhovedet ikke at have fortjent at vaeere her, for det er simpelthen for godt til at vaere sandt. Isaer naar vi hoerer om hvor onde vejrguderne har vaeret ved lille Danmark (som nogle mennesker hernede forresten aldrig har hoert om). Vejret er fuldstaendig fantastisk her. I Cartagena, hvor vi befinder os pt. er den laveste temperatur her nogensinde (!) er blevet registreret 20 grader celcius. Det er hvad jeg kalder Karibisk paradis. Vi bor paa et hostel for 60 kr. om dagen med pool, bar, kaempe tagterrase, dejlige mennesker og gratis traadloest internet. Vi spoerger naesten dagligt os selv hvad i alverden man skulle kunne oenske sig mere, og kan ikke rigtig komme med noget svar.



Soeren flyver videre til Asien fra Ecudaor om under 3 uger og herefter rejser jeg selv videre ned gennem Peru og til Bolivia formentlig ogsaa, men alt dette er ikke yderligere planlagt. I loebet af de naeste smaae 20 dage skal Soeren og jeg ned igennem Colombia og bla. Se kaffe-regionen og store byer som Medellin (hvor Pablo Escobar i sin tid styrede hele kokain-verdenen fra) og hovedstaden Bogota hvor der bor 8 mio mennesker. Og alt hvad vi har hoert om disse steder er godt, godt, bedre og fantastisk. Saa needless to say – vi glaeder os.



Haaber at alle hard et godt derhjemme, og har haft en god paaskeferie. Savner jer allesammen – og det danske rugbroed :D